Indledning
Vin til mad
Kombinationer
Menuer
Vin i mad
Håndtering
Drinks med Sekt & vin
Opskrifter
Råvare
Fisk
Krydderurter
Chokolade
Vildt
Svampe og græskar
Ost og bordet
Det klassiske køkken
Asparges


Vin i mad Udskriv side

Vinsjatter ©

Sjatter af hvidvin holder sig bedre en rødvin, fordi tannin og farve i rødvin let angribes af luften. Det gælder især meget syrerige hvidvine – eksempelvis Riesling – og så ikke mindst de søde dessertvine, der er konserveret med masser af sukker – og også rigeligt med svovl.

Generelt gælder det, at ilt angriber hurtigere vinen, når den er varm, end når den er kold. Derfor gælder det primært om at stille resten på et koldt sted f.eks. inde i køleskabet. Desuden vil jeg bruge en almindelig sund korkprop som ”luftforsegler”. Grunden er, at den er billig, lige ved hånden, og så kan flasken igen stå inde i køleskabslågen til forskel fra mange designerpropper, der rækker langt op over flasken.

En anden mulighed er at hælde resten af vinen over i en mindre flaske f.eks. en 0,375 liter (½ flaske), derved mindsker man iltindholdet i flasken i forhold til vinmængden.

Vine har forskellige evner til at overnatte i køleskabet, men de unge vine har normalt en bedre evne til at klare et par dage. Hvis du er i tvivl om vinens kvalitet kan du lave en test, jeg kalder 3 dages testen. Den går ud på at smage din vin over 3 dage, og se om din vinoplevelse ændrer sig markant. Gemme vine holder bedre stilen over flere dage.

Hvilken vin til madlavning

Man hører gang på gang ”brug den samme vin i maden, som du drikker til”. Så nøjagtigt behøver det ikke at være, men vinen skal selvfølgelig være af en god kvalitet. Tænk på når vinen bliver varmet op i maden, så vil alkoholen og en del af vandet fordampe – ”Hvad har vi så tilbage?” smagsstofferne. Derfor skal din mad ikke blive parkeringsplads for gamle vinslatter og ringe vin! Enten skal vinen komme fra samme region eller have samme smagsretning som vinen, der serveres til maden. Du kunne f.eks. drikke en vin til maden, der er produceret på Spätburgunder (hoveddruen) og så bruge en lidt billigere Spätburgunder vin i maden.

Note: En rigtig god vin kan fuldende en sovs, selvom min kone ikke er af den opfattelse. Vent dog med de kostbare dråber til lige før serveringen.