Indledning
Vin til mad
Kombinationer
Menuer
Vin i mad
Håndtering
Drinks med Sekt & vin
Opskrifter
Råvare
Fisk
Krydderurter
Chokolade
Vildt
Svampe og græskar
Ost og bordet
Det klassiske køkken
Asparges


Råvare Udskriv side

Indholdsfortegnelse
  • "Den gode mad"
  • Godt håndværk betaler sig.
  • Råvarerne & spisekulturen.
  • Priser, etik & fødevare.
  • Hvordan får vi en bedre kvalitet?
  • Er der gået fisk i økonomien.
  • Økologi – vejen frem.

©



”Den gode mad”

En ny undersøgelse har heldigvis vist, at vi danskere ikke er til hurtige færdigretter, ligesom amerikanerne og englænderne er det. Selvom næsten alle klager over at have for lidt tid i døgnet, skal vi selv lave vores mad, når der er hygge på programmet. Samtidig har vi nogle fordomme om, at færdigmad er af dårlig kvalitet med masser af fedt, konserveringsmidler og ringe råvare.

Når det gælder fødevarer, er vi danskere mere prisbevidste end resten af Europa. Danskerne vil stadigvæk have kvalitet, men til den ”rigtige pris”, som vi kan nyde i hyggeligt lag med familien og venner. Det er her, at mine vine kommer ind i billedet, da jeg netop tilbyder god kvalitetsvin til rimelige priser. Prøv vine med ”VB kvalitetssegl” . Her går du aldrig galt i byen – god kvalitet til den rigtige pris.

Det virker som om vi er begyndt at lægge større vægt på kvaliteten af råvarerne, og jeg ser klare tegn på, at de handlende vil have kvalitet, hvad enten det drejer sig om vin, brød, kød og fisk. Det kan smages, når man bruger bedre råvarer. Personligt anbefaler jeg de økologiske, der smager af lidt mere og er fri for de værste gifte.

Gå tilbage til begyndelsen

Godt håndværk betaler sig

Det at være vinhandler, bager eller fiskehandler, er et håndværk, og de gode er stolte af det. De kan noget supermarkederne ikke kan, nemlig rådgive folk. Supermarkederne er dygtige indkøbere, men forstand på råvarer har de fleste ikke. En god vinhandler eller fiskehandler kan sætte sig i kundens sted og give dem de rigtige råd også med hensyn til at gøre hverdagen lettere.

Hvis vi for eksempel tager fiskehandleren, så kan han give forbrugervejledning om, hvordan en frisk fisk skal se ud og de mange forskellige arter,der sælges i butikken. Supermarkeder er ofte kendetegnet ved relativt få arter og ensartede udskæringer.

Fællesnævneren for alle råvarer er, at de fleste kunder ønsker at komme så tæt på produktet som muligt. Ved vine er det de flestes drøm, at komme til at stå i vinmarken, med et glas af  bondens vin, alt imens  solen varmer ens ansigt.
Du skal kunne føle, at du drikker vinen sammen med producenten. Det er en stor del af grundlaget for Vinum Bonum – nærhed, troværdighed og kvalitet.

Da mange synes, det er svært at vurdere kvaliteten på råvaren selv, er fortrolighed og vejledning vigtig for de fleste kunder – et aspekt som ”håndværkeren”, i modsætning til mange supermarkeder kan tilbyde i relation til gode råvarer.

Der ud over er det vigtigt med variation og inspiration i madlavningen. Ved mine vine kan du som kunde få en vinbeskrivelse af hver enkel vin, hvor alt fra slottets historie, til ”mad til vinen” bliver beskrevet. Spørg din vinforhandler når du køber en flaske, eller gå ind på hjemmesiden www.vinum-bonum.dk under ”Vinen” – ”Sortiment”. Find den vin du vil have og tryk på etiketten, og der vil komme en mere detaljeret beskrivelse af vinen frem. Cirka midt på siden er der et punkt, hvor der står ”Udskriv : TRYK HER”. Herfra skal du bare trykke udskriv.

For at gøre det let for dig som kunde, har jeg lavet et søgefelt under mit vinsortiment, hvor du kan bruge enkelte ord eller noget jeg kalder intelligente søgeord. Læs mere om dette fænomen under ”Søgefeltet?.

Gå tilbage til begyndelsen

Råvarerne & spisekulturen

Hvad er det der gør et land til en stor spisekultur? Det er adgangen til gode kvalitetsråvarer, og den har Danmark igennem landbruget samt vores stolte fiskeritraditioner.

Et lands spisekultur grundlægges på baggrund af 3 forhold:

  • Hvilke råvarer landet producerer
  • Traditionerne ved udvælgelse og forarbejdningen af råvarerne
  • De forhold, hvorunder man indtager måltidet.


Desværre virker det som om vi har forudsætningerne, men at vi ikke formår at udnytte dem. De gode og fine råvarer er også mere skrøbelige, og det har vi prøvet at lave om på, men det er gået ud over kvaliteten. Teknologiske fremskridt, hvad enten den hedder sprøjtning, nedfrysning eller gensplejsning, har indhentet os, og det har kostet velsmag. Ydermere ønsker vi at få så meget som muligt ud af f.eks. en ha jord, ved så lille en arbejdsindsats som muligt, unen at holbarheden bliver forringet. Denne kombination giver meget ensidige råvarer.

Et slemt eksempel er burhønen, der både under opvækst, slagtningen og efterbehandlingen bliver behandlet hårdt. Dette har en tendens til at gøre kødets struktur slasket og smagen mere eller mindre neutral. Men bare vi får billige æg og 5 kyllinger for en ”hund”. Vi prioriterer åbenbart personlig økonomi langt tungere end. det fælles ansvar for miljøet.

Et andet eksempel, som tomaten eller jordbærret. Avleren prioriterer så stor udnyttelse som muligt per hektar, og supermarkederne ønsker så lang holdbarhed som muligt. Det giver kønsløse tomater og jordbær  frem for saftige solmodne frilandstomater eller  danske jordbær..

Gå tilbage til begyndelsen

Priser, etik & fødevare

Igen og igen dukker der artikler op i pressen, der stempler råvarer som uegnet til menneskeføde. Der bliver jævnligt skrevet om halvrådet kød, der bliver solgt som kvalitetskød. Undersøgelser viser blandt andet, at grillbakker med blandet kød sjældent er et godt køb. Man har fundet adskillige stykker kød, som har været fordærvet.

Ønsket fra kunderne om lave priser presser indkøberne ved supermarkederne, der igen presser producenterne. Dette medfører sjusk ved fremavlingen og så har vi de ringe produkter. Når produkterne er så billige, gider de fleste handlende ikke gå hen for at få byttet deres køb, hvis det var af middelmådig kvalitet. En ond cirkel.

Der, hvor vi mennesker ikke har formået at ødelægge smagen helt endnu er hos vildtet, lammene og fiskene. Desværre er det på vej, hvis vi for eksempel ser på de færøiske og skotske fiskefarme.

Laksens ry har gennemgået en turbulent tilværelse. For 100 år siden var den almindelig husmandskost, for 20 til 30 år siden var det en luksusspise og i dag, kan de købes til meget rimelige penge.

Men hvad med kvaliteten?

De laks vi ser på tilbud er oftest nogle fra fiskefarme, der er unaturligt røde i kødets farve. De er blevet ”pisket” frem, så de når deres slagte vægt på halv tid, igennem vækstfremmende foder og kunstig belysning. Her kan igen drages en parallel til landbruget – så stort høstudbytte pr. hektar som muligt.

Samtidigt har amerikanske analyseresultater vist, at der kan være ophobet miljøgifte i europæiske burlaks. Selvfølgelig ønsker canadierne og amerikanerne at sælge deres laks, men lidt rigtighed er der nok i det.

Det man skal spise er vildlaks, men lyt til medierne for at få de nyeste oplysninger, da der hele tiden kommer nye forskningsresultater..

Gå tilbage til begyndelsen

Hvordan få vi en bedre kvalitet?

Hvad med at give de producenter, som producerer nogle specielt velsmagende og kvalitetsrigtige produkter en officiel udmærkning! Denne påskønnelse vil motivere producenterne til at satse på de rigtige kvalitetsprodukter. Mange gange er bestemte egne bedst til at producere bestemte råvarer, og hermed vil man få stolte traditioner indenfor denne råvare i den pågældende region. En selvforstærkende tradition.

En anden måde kunne være at se på vores moms, når vi køber gode, sunde og velsmagende råvarer koster det lidt ekstra, og af det betaler vi moms. Altså betaler vi moms af sundhed. Lad os se på vores nabolande og efterligne dem – fritag basisfødevarer for moms! Det er et ønske fra den danske stat at vores folkesundhed skal højere op, men det er som om danskerne bliver straffet økonomisk for at satse på fødevarekvalitet..

Gå tilbage til begyndelsen

Er der gået fisk i økonomien?

Undersøgelser viser at danskerne bruger mange penge på deres hjem, mens udgifterne til råvarerne halter uhjælpelig bag ud. Udgifterne til fødevarer er kun steget halv så meget i forhold til huslejen. Danskerne satser på de materielle værdier og går så hen og køber intetsigende råvarer, de kan tilberede i deres designer køkken.

Det har samtidig også vist sig, at danskerne spiser meget kød, faktisk ligger vi nummer et i norden,og det er ikke nødvendigt. Vi spiser samtidigt mere kød end grøntsager, og det er fordi kødet bliver billigere og billigere. Det er manden, der står for den største del, selvom kvinden har mere brug for det. Årsagen er, at kød indeholder jern, som er godt for kvinder i den fødedygtige alder.


Måske skulle de danske mænd hellere spise lidt mere fisk, som smager mindst lige så godt og er en lettere og sundere spise. Et forslag, jeg er sikker på, at hjerteforeningen vil støtte mig i. Det er allerede bevist, at fisken er god for forebyggelse af hjertekarsygdomme, men man undersøger om cancer samt hjernesygdomme også kan komme ind under samme hat.

Desværre har forbrugerne mange barrierer overfor fisk især, at det er besværligt at købe. Det skal være let at handle ind ligesom hverdagen skal være det. En anden årsag til det lave fiskesalg er, at danskerne ikke ved, hvad de skal stille op med fisken – de mangler opskrifter.

Her er der masser af hjælp at finde på nettet under for eksempel SKAGENFOOD.DK eller 2gangeomugen.dk.

Gå tilbage til begyndelsen

Økologi – vejen frem?

Jeg kan huske tilbage, da økologiske råvarer slog rigtig igennem. Der talte man om et fælles ansvar overfor naturen og mange af de mennesker, jeg talte med ,var meget begejstrede – endelig kunne de få råvarer som i ”gamle dage”.

Det har vist sig at der stadigvæk er en stærk interesse (over 65% af befolkningen) for emnet, men at kun 5% benytter sig af tilbudet.

Det skal nævnes, at der ikke er kommet nogle forskningsresultater der viser at de økologiske varer er sundere, men bare det at der ikke er brugt sprøjtegift, tiltaler mig. Til gengæld har franskmændene bevist, at der er fordele ved økologisk dyrkning og mad, men de er meget svage. De økologiske råvarer skal behandles på samme måde i et køkken. Bare fordi æggene er økologiske, er de ikke nødvendigvis salmonella fri!  

Det er ikke kun ved produktionen, at økologi er forskellig fra konventionelle råvarer, det er også ved videreforarbejdningen. Der er opsat en masse regler for, hvad der må tilsættes økologiske færdigprodukter.

Som nævnt tidligere så benytter meget få danskere sig af tilbudet om økologiske varer og her er jeg overbevist om at producenterne må komme med produkter, der både pris- og kvalitetsmæssigt kan konkurrere med de traditionelle varer. Her skiller Danmark sig ud i forhold til de andre nordiske lande. Vi tænker mere på helse og sundhed end økologi.

Mennesket generelt har det med at tage fat på de lette opgaver først, og de er nu ”lavet”. Med det vil jeg sige, at de kunder der vil benytte sig af økologiske varer har taget de ”nemme” varer, men at gennemføre det på alle fronter er straks et større arbejde som de fleste tager lidt afstand fra. For eksempel er det let at udskifte mælken med økologisk mælk. Nu vil man have bedre kvalitet og smag for den højere pris.

Ville du spise noget, bare fordi det er økologisk, men ikke smager bedre end de konventionelle produkter? Nej, vel!

Den lille gruppe af mennesker der køber økologiske varer bare fordi de er økologiske, er ved at være mættet. Nu skal der fornyelse og kvalitet til!

Retfærdigvis skal det siges, at Danmark er det land i verden, hvor der sælges flest økologiske varer. Godt gået!.

Gå tilbage til begyndelsen