Den gode vinoplevelse. Udskriv side

Behøver det hele være så heavy? Kan man ikke bare drikke vinen og nyde den uden at skulle tænke på den eller tale om den? Vær med til ”Alt om tysk vin – på et øjeblik.”

Den gode vinoplevelse.

Jo, selvfølgelig, drik bare løs - det er jo endnu ikke blevet forbudt at være beruset. Vin er til for at blive brugt, så selvfølgelig er det helt legitimt at nyde den uden yderligere skolastiske krumspring.

Imidlertid vil mange, efterhånden som vinglæden tager til, opleve at det ikke er hver gang, man nyder vinen lige meget. Vi støder uundgåeligt på vine, som vi ikke så godt kan lide. Det kan være fordi, vinen virkelig er dårlig - måske endda fejlbehæftet, men det kan mindst ligeså godt være fordi, der er tale om en vintype, som ikke falder i personlig smag, eller at vinen simpelthen er serveret forkert; ved den forkerte temperatur, på det forkerte tidspunkt eller til den forkerte mad.

Få de nødvendige værktøjer

Hvis man søger nydelse i vinen, er der derfor ingen vej uden om at gøre bare en lille indsats for at prøve at forstå, hvad det er, man kan lide eller ikke lide og hvorfor. Uden nødvendigvis at føre databaser med egne smagenoter er det nødvendigt til en vis grad at systematisere de sanseindtryk, vinen efterlader.

Dette kræver opmærksomhed, men det kræver selvfølgelig også lidt viden om, hvad det er, man skal fokusere på og hvordan. Det er her, Vinum-Bonum.dk kommer ind i billedet: Jeg vil igennem vinsmagningen forsøge at gøre de nødvendige værktøjer tilgængelige for dig, der ønsker sig endnu mere tilfredsstillende vinnydelse.

Tilbag til skolebænken

Umiddelbart lyder det måske ikke så sexet at blive inviteret med en tur på skolebænken, men alternativet er ikke videre perspektivrigt: Hvis ikke man lærer at tage vinglasset i egen hånd, vil det i realiteten være overladt til andre - for eksempel vinhandlere, supermarkedsindkøbere, vintjenere og vinanmeldere - hvad man drikker. De nævnte fire faggrupper kan såmænd være både gode mennesker og dygtige vinfolk, men sandsynligheden for, at de kan gætte sig frem til lige netop din personlige smag, er meget lille. Det er nu engang unægtelig lettere for tjeneren eller vinhandleren at finde den rigtige vin, hvis man er i stand til at beskrive det, man søger.

Find din favoritdrue

Sagt helt kort, handler det ikke bare om at kunne fastslå, om man kan lide eller ikke lide en given vin, men i højeste grad også hvorfor man kan lide eller ikke lide den pågældende vin - med det formål på sigt at blive bedre til at opsøge de gode vinoplevelser og elegant manøvrere uden om de negative.

For at komme her til er man som sagt nødt til at blive bedre til at forstå vinen. Man må lære sig at lytte til vinen - for ligesom det er muligt at høre uden at lytte efter, kan man sagtens drikke uden at smage. Vin på et bare nogenlunde hæderligt niveau udgør et så sammensat »lydbillede«, at det ikke lader sig gøre at forstå eller afkode den ved en enkelt slurk.

Kom med op på noderne

Man er nødt til at skille de forskellige elementer fra hinanden og se på dem hver for sig, før man danner sig et samlet indtryk. På nogenlunde samme måde som det forholder sig med musik. Vil man gerne i dybden med et vokalnummer, kan man starte med én gennemlytning, hvor man fokuserer på sangen og tekstens indhold. Ved næste afspilning kan man så koncentrere sig om harmonierne, derefter baslinjen og til sidst vil man have stykket et billede sammen af musikken, som er langt mere komplekst og udtømmende, end det indtryk en enkelt overfladisk gennemlytning ville have givet.

Overført til vinens verden handler det om først at stille skarpt på vinens udseende, dernæst duften - eller næsen, som man kalder det i den professionelle terminologi. Her ligger en stor del af vinens »smag« i virkeligheden gemt, fordi vi et langt stykke hen ad vejen »smager« med næsen.

Smagen - altså det man oplever i munden - kan også godt kræve flere »gennemspilninger«: Er vinen domineret af syre eller garvesyre? (I modsætning til hvad mange tror, er dette to helt forskellige elementer, som ikke desto mindre har meget stor betydning for vinens egenskaber.) Er alkoholniveauet højt eller lavt, klinger eftersmagen hurtigt ud? Og så videre, og så videre.

Først efter at man har dechifreret eller skilt vinen ad i mere eller mindre udstrakt grad, vil man kende dens svagheder og styrker og dermed være i stand til at give et dækkende billede af vinen, som kan lagres i hukommelsen og eventuelt viderebringes. Efterhånden som man får smagt mere og mere på denne facon, vil der begynde at danne sig nogle genkendelige mønstre, som kan være til stor hjælp, når der skal vælges eller indkøbes vin. Det kan for eksempel være, at man opdager, at mange australske vine har en sødlig, behagelig smag, som man godt kan lide, eller at vine lavet på cabernet sauvignon-druen oftest har et grønligt præg a la grøn peberfrugt, når de kommer fra kølige dyrkningsområder.

Ingen kunst - kun fornøjelser

Det er muligt, at jeg får det til at lyde som en stor kunst at smage på vin. Det er jeg i givet fald ked af, for det behøver det slet ikke at være. Alle kan lære at smage på vin - også selv om vi fra naturens hånd er udstyret med et meget forskelligt antal smagsløg.

Det handler nemlig ikke om selve smagsløgene eller deres antal, men om hvor gode vi er til at aflæse og bearbejde de informationer, smagsløgene og de andre sanser sender os. Det er det, vi skal øve os i de kommende måneder her i vinskolen.

Vi kan, i tilfælde af, at der ikke findes tilstrækkeligt gode glas på stedet, give tilbud på leje af smageglas.

Prisen for afholdelse af en smagning udgøres af et fast grundbeløb, som dækker honorar, materialer og kørsel, samt listepris for de åbnede vine.