Økologi og tysk vin. Udskriv side

Indholdsfortegnelse
  • Økologisk vin.
  • Naturlig nydelse.
  • Økologisk vin eller ikke økologisk vin.
  • Fra økologiske druer til ændret livsstil.
  • Det at dyrke økologiske druer.
  • Den gode økologiske smag.
  • Det naturlige svampemiddel.
  • Økologi fremmer sundheden.

©


Økologisk vin

Allerede i midten af 80´erne begyndte tyske vinbønder at dyrke økologisk vin. Siden 1991 er økologisk vin blevet statskontrolleret og hører under EU (EUVO 2092/91).
Rygsøjlen i økologisk vinbrug er jorden og der bliver stillet høje krav til dens frugtbarhed. Der bruges bl.a. kun økologisk gødning uden pesticider.

For at understøtte vinstokkens modstandsdygtighed mod meldug sygdomme kan man benytte forskellige planteekstrakter. Hvis der skulle være brug for skrappere midler kan disse understøttes af svovlpræparater og begrænset mængder kobber.

Ved insekter må der udelukkende bruges biologiske og biotekniske metoder. De tyske vinbønder hører under ECOVIN, naturland, bioland Demeter og Gäa.

Gå tilbage til begyndelsen

Naturlig nydelse.

Nydelse og økologi er ikke modsigelser, tværtimod. Vin er jo trods alt et produkt fra naturen som vi mennesker kan nyde. Og sidst men ikke mindst er det stadigvæk ganen der bestemmer kvaliteten
Sund økologisk vin

Gå tilbage til begyndelsen

Økologisk vin eller ikke økologisk vin.

Ifølge EU, har man ret til at sige "Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer," da begrebet økologisk vin, ikke findes i EU´s Vinforordning. Man arbejder kraftigt på, at få reglerne ændret men, at fastsætte regler er som bekendt en langvarig proces, og i det der ikke kun er tale om, at EU landene skal blive enige, men også de enkelte regioner i landene.

Det dansk-tyske handelskammer arrangerede en tur til producenter fordelt over regionerne Baden, Pfalz, Rheinhessen og Rheingau, og det gav et godt indblik i situationen.

Historien var næsten ens hos alle producenter. Vinmarkerne var gået i arv eller købt for mange år siden, og efter gode og lange overvejelser havde man lagt om til 100 % økologisk produktion, - mere eller mindre. Mere eller mindre skal nævnes, da man ikke kan se helt bort fra enkelte sprøjtemidler, der er tilladt at anvende mod sygdomme og skadedyr. Ikke dermed sagt at alle anvender dem, men mange bruger stadig gammelkendte midler indeholdende kobber og svovl.

Gå tilbage til begyndelsen

Fra økologiske druer til ændret livsstil.
  
Langt de fleste producenter havde den indstilling, at det at dyrke økologiske druer, havde vendt deres indstilling til mange ting i hverdagen. Livsstilen blev gradvist ændret, og fødevarer og andre drikkevarer blev valgt med større omhu. Hele begrebet om at beskytte miljøet og naturen, indgik nu som daglig konversation. At alle kun gik iklædt hør, uld eller bomuld er måske en overdrivelse fra min side, men når man beskæftiger sig med naturen til dagligt kan det ikke, undgås at man bliver præget.

Gå tilbage til begyndelsen

Det at dyrke økologiske druer.

Det betyder at man vælger side. Man vælger bevidst, at arbejde for at skåne jorden og grundvandet. Man afstår fra at anvende kunstgødning, men vælger organisk gødning, kompost eller lader græs, kløver og krydderurter gøre arbejdet i jorden.
  
De endeløse vinrækker som findes i både Frankrig, Italien, Spanien og i Tyskland er trimmet, velplejet og lidt golde at se på, men hos "EcoVin" producenterne, kan du finde kløver, græs, diverse sommerblomster og urter op til knæene. De affaldsstoffer som rødderne udvikler når "ukrudtet" nedbrydes lever vinstokkene godt af, og brug af ekstra gødningen er unødvendig.              

Selv fuglene er blevet tilpasset den økologiske tankegang, og for at passe på de søde druer under modningen har man med held udsendt elektroniske fuglelyde der fløjter "Fare", og på denne måde har man forhindret fuglene i, at prikke hul på de sødmefyldte druer.
  
Druerne passes som vanligt, man klipper, beskærer og foretager grøn høst, og man bestræber sig på, at gøre det meste ved håndkraft. Diskussionen "Mand eller Maskine" kom flere gange, men ønsket om at sætte flere i arbejde, blev oftest overtaget af økonomien i de hurtige maskiner, med den enkle vedligeholdelse.

Nogle producenter søgte efter en 100 % løsning, hvor man ville ofre bilen eller lastvognen, når man skulle ned efter materialer til vinmarken, og erstatte dem med hestetrukket køretøj. Men den komfortable livsform har vundet over os, og udsigten til at vi går tilbage til vores forfædres vaner, er passeret.

Gå tilbage til begyndelsen

Den gode økologiske smag.

Efter vinificeringen, lagringen og aftapningen kommer så det store spørgsmål, - kan man smage at det er økologisk? Er smagen dybere, mere elegant eller renere? Christine Bernhard, præsident for ECO vin i Baden fortæller:"I vin produceret af økologiske dyrkede druer, finder jeg altid en lokal/regional smag. Jorden har, sammen med de lokale urter og blomster, afgivet sin smag til vinen. Jeg finder denne smag ægte, da jorden eller druerne ikke har været sprøjtet, og gæren ikke har været dyrket til at afgive en bestemt smag, - alt har gået naturens gang."

Men man skal nok være øko-ekspert, og hver dag smage økologisk vin kontra konventionel dyrket vin for, at kunne skelne. Af de 12 internationale vinskribenter der deltog i turen, var der ingen, der med bind for øjnene, kunne udråbe sig selv som ekspert.

Det at drikke vin, økologisk eller ej, skal ikke være en videnskab. Vinen skal først og fremmest smage og dufte godt, og man skal føle et velvære derved. Men når man drikker økologisk vin er det jo dejligt at tænke på, at det er blevet fremstillet med mindst mulig miljøforurening og, at vi med god samvittighed kan overlade vores vinmarker til næste generation.

Gå tilbage til begyndelsen

Det naturlige svampemiddel.

Resveratrol er et stof planterne bruger til at bekæmpe angribende svampe, og de begynder først for alvor produktionen, når angrebet sætter ind. Nu begynder det så småt at lugte af økologi, for ide konventionelle vinmarker, hvor man bruger sprøjtegifte for at hindre angreb af sygdomsvoldende svampe, får vinplanterne slet ikke brug for resveratrol.

Anderledes i de økologiske vinmarker. Der har svampene frit spil, og vinplanterne må forsvare sig ved at producere resveratrol. Nu hører resveratrol til den gruppe af plantestoffer, man har kaldt sekundære. Det er bl.a. dem, der giver frugtsmag og farve.

Der er flere undersøgelser, der viser, at jo mere kvælstofgødning planter får, jo mindre indeholder de af sekundære stoffer. Også derfor er der grund til at tro, at økologiske vindruer har et større indhold af resveratrol end konventionelle.

Har de så det?

Ja, det er her, den spinkle dokumentation kommer ind i billedet. Det er kun lykkedes mig at finde en enkelt undersøgelse og kun af 9 prøvepar. Det er nemlig ikke let, at lave sådan en undersøgelse. Man er nødt til at finde økologiske og konventionelle vinmarker, der er identiske både med hensyn til jordbund, klima og evt. gødskning. Sorten skal naturligvis være den samme, og så skal stokkene have samme alder. I den foreløbige undersøgelse, jeg refererede til, var det som nævnt lykkedes at finde 9 par vinmarker, der opfyldte alle betingelser. Undersøgelsen viste, at de økologiske druer fra 7 af parrene havde det højeste indhold af resveratrol. I de to sidste var det omvendt.

Man må formode, at der kommer flere undersøgelser til, for økologerne har et rigtig godt salgsargument her

Gå tilbage til begyndelsen

Økologi fremmer sundheden.

Økologisk dyrkede afgrøder har et højere indhold af de stoffer, der menes
at forebygge hjertelidelser og kræft, lyder fra amerikanske forskere.

Amerikanske forskere har påvist, at økologisk dyrkede afgrøder er sundere end traditionelt dyrkede. Mere præcist er det indholdet af polyfenol, der i
økologiske afgrøder er op til 58 % højere end i de produkter, der er dyrket på traditionel vis. Polyfenoler virker som antioxidanter. Og netop antioxidanter menes at beskytte mod hjertelidelser og kræft.

Polyfenol-indholdet i frugt og grønt og chokolade, te og rødvin har tidligere fået forskere til at anbefale disse for deres gavnlige effekt på vores sundhed.

– Vi ved, at polyfenoler er gavnlige, men vi ved ikke, hvilke typer af
polyfenoler og hvor meget man skal have af dem, siger professor Alyson Mitchell
fra University of California i en kommentar til undersøgelsen.

Herhjemme støtter eksperter hypotesen om, at visse polyfenoler er gavnlige, idet
de bremser de processer i kroppens celler, der kan føre til hjertelidelser og
kræft. Men man er samtidig klar over, at der foreløbig mangler dokumentation. I
den sammenhæng er den amerikanske undersøgelse en døråbner for videre forskning,
selvom skeptikere mener, at investorer ikke vil betale for forskning, der ikke rummer udsigt til produktion af medicin.

Gå tilbage til begyndelsen