Sundt helbredet med tysk vin. Udskriv side

Indholdsfortegnelse
  • Naturlig forekomster der gavner helbredet.
  • Kroppen, sindet og det lange liv.
  • Moderat indtag af vin gavner helbredet.
  • Vindrikkere lever længere.
  • Forlæng din levealder med rødvin.
  • Druesaft, frugt og grønt.
  • Skyld middelhavskosten ned med et glas vin.
  • Vin og grønsager kontra øl og chips.
  • Vælg vin frem for øl og spiritus.
  • Drik vin på den rigtige måde.

©



Naturlig forekomster der gavner helbredet.

Undersøgelser af over 600.000 mennesker over hele jorden har bekræftet den gavnlige effekt af vin, i særdeleshed af rødvin.

Andre mener, at det er ligegyldigt om man drikker rød- eller hvidvin, de har lige gode indvirkninger på mennesket. Det handler mere for dem om anledningen man drikker vin i, om det er den ene eller den anden farve, der passer bedst. I ”Mainzer Wine Study” blev lignende synspunkter klarlagt, der handlede om tyske vine.

Ifølge professor David M. Goldberg, M. D., Ph.d., FRCP, afdelingen for klinisk biokemi ved Toronto universitet, har vin en ingrediens som ingen anden alkohol har, resveratrol.

Gå tilbage til begyndelsen

Kroppen, sindet og det lange liv.

Ud over de områder, hvor virkningerne af vin allerede er bevist, findes der en mængde områder, hvor man har nogle stærke formodninger om de positive bivirkninger.

Vinen indeholder ”antioxydanter” som indkapsler de ”frie radikaler” der igen kommer fra forurening og rygning. Disse aggressive komponenter har ansvaret for en bred vifte af sygdomme så som cancer, men også ældningsprocessen. Frie radikaler kan ændre cellernes grundlæggende arvemateriale (DNA). Herved kan en normal celle omdannes til en kræftcelle. Frie radikaler kan reagere med fedtstoffer i cellemembranerne, hvorved cellen bliver ustabil og mindre modstandsdygtig. Herved kan skadelige stoffer lettere trænge ind i cellen og føre til sygdom eller hurtigere ældning. Frie radikaler kan også beskadige kroppens proteiner.

Antioxidanter kontrollerer de frie radikaler og holder dem nede. Madvarer indeholder en lang række forskellige antioxidanter. Hver antioxidant har sin egen helt specielle måde at virke på. Det er derfor vigtigt at få mange forskellige antioxidanter for at sikre sig et godt allround forsvar mod de frie radikaler.

Der er dog grænser for, hvor gode disse antioxidanter er, hvis man ser på alle de vitamintilskud vi tager til dagligt f.eks. mangan, zink, selen, A, C og E vitaminer, Q10 etc. Forskerne kender ikke til langtidsvirkningerne af disse tilskud. Måske skulle man i stedet holde sig til de naturlige tilskud som eksempelvis kan hentes i rødvin?
Professionelle rådgivere råder befolkningen til at drikke vin, når der skal drikkes alkohol.

Sindet kan også blive positivt påvirket af vinindtagelse. Alkoholen øger niveauet af serotonin, der er en substans i centralnervesystemet, som styrer hukommelsen, appetitten og vores humør. Hvis vi kun har lidt serotonin i kroppen, er vi i dårligt humør.
Depressive mennesker har ofte et lavt niveau af serotonin. Erfarne læger råder ofte stressede personer til at tage et glas vin. Dette er i orden, så længe det bliver ved et glas vin.

Konklusionen af de mange kombinerede effekter er, at vinen har en positiv påvirkning på længden af vores liv. Specielt den positive effekt for hjerte kar systemet, der bidrager til en bedre kondition. Resultater fra den seneste forskning viser, at personer som lever et sundt liv med vin, lever længere.

Gå tilbage til begyndelsen

Moderat indtag af vin gavner helbredet.

Igennem fermenteringsprocessen af sukker i tørre vine, formes ofte mere alkohol end i vine med naturligt restsukker som vi har i flere tyske kvalitetsvine. Det kan hjælpe at se på etiketten, der står alkohol indholdet i procent volume f.eks. hvis en vin indeholder 10 vol. % og du drikker ¼ liter, svarer det til 20 gram alkohol.

Som man siger der finde to yderligheder ”for meget” og ”for lidt” og det er derimellem vi skal bevæge os. Det er individuelt hvor meget alkohol en person kan tåle. Der forventes ikke en negativ indvirkning på helbredet for kvinder der kun drikker et til to glas om dagen (ca. 20 gram alkohol) eller mænd der kun drikker to til tre glas vin pr. dag (30 gram alkohol).

Kvinder tåler mindre alkohol end mænd på grund af deres:
• Størrelse.
• Mindre alkoholnedbrydende enzym. Aktiviteten af det alkoholnedbrydende enzym i mavesækken er 30 til 40 % større hos mænd end hos kvinder.
• Fedtdepoterne. Der er mere vand i kroppens muskler end i fedtvæv. Hvis vi går ud fra et kropsvægt på 65 kg har manden 39 liter og kvinden 31 liter til rådighed. Alkoholpromillen måles i gram alkohol per liter kropsvand, og derfor vil manden få en lavere alkoholpromille ved indtagelse af samme mængde alkohol.


Lidt praktisk råd: Mænd kan konsumere cirka to gange så meget vin som kvinder. Så med det i tankerne kan et par nyde en flaske vin til maden og dermed får begge den ”rigtige” procentdel.

Fordele ved indtagelse af moderate mængder vin …

• Forøger mængden af god kolesterol (HDL)
• Betydelig reduktion i procenten af koagulation.
• Forhindre iltning af dårlig kolesterol (LDL)
• Reducerer betændelsen fra ledbetændelse og gigt.
• Udvider blodkar
• Reducerer stress

… desuden reducer den risikoen med 20 til 40 % for at få følgende sygdomme…

• Blodpropper i hjertet
• Blodpropper i hjernen
• Sukkersyge (type 2 diabetes)
• Demens
• Galdesten
• Nyresten
• Knogleskørhed
• Ledegigt


Dit helbred kan få gavn af et moderat forbrug af vin som en del af en sund livsstil, ligesom det kan lide under misbrug. Som de gamle romere sagde: alt med måde.

Altså …

• Hold måde. Kvinden 14 genstande/ugen; Manden 21 genstande/ugen.
• Drik vinen til maden. Vinen gavner mest, hvis den ledsages af masser af frugt og grønt.
• Ha´ en sund livsstil. Frisk luft og motion hver dag, masser af grønt, lidt fedtstof og nul tobak.

Gå tilbage til begyndelsen

Vindrikkere lever længere.

Vin indeholder stoffer, der beskytter mod bl.a. hjerte-kar-sygdomme og kræft. Det er nogle af de konklusioner, som kommer fra seniorforsker Morten Grønbæk, som blandt andet har forsvaret sin doktordisputats om emnet vin og dødelighed.

Folk, der drikker et glas rødvin om dagen, er mindre udsat for såvel hjerte-kar-sygdomme som flere forskellige kræftsygdomme end folk, som ikke drikker vin. Tilmed ses en lavere totaldødelighed blandt vindrikkere end blandt ikke vindrikkere, hvilket betyder, at færre vindrikkere dør "før tiden". Hvis indtagelsen overstiger to-tre glas om dagen, forsvinder de gode virkninger dog.

Det er nogle af de opsigtsvækkende konklusioner i den doktordisputats, som seniorforsker ved Institut for Sygdomsforebyggelse i Hovedstadens Sygehus-fællesskab Morten Grønbæk har forsvarer. Disputatsen gør ham til dr.med. i vin og dødelighed, og Morten Grønbæk er en af pionererne inden for forskning i vin og helbred på verdensplan.

Nogle af helbredsforskellene på vindrikkere og ikke-vindrikkere skyldes livsstilsforhold, og Morten Grønbæk peger bl.a. på, at vindrikkernes kostvaner er væsentligt bedre end ikke-vindrikkernes. Men det opsigtsvækkende er, at også når man i beregningerne tager højde for faktorer som kost, motion, rygning og socialklasse, er der en helbredsforskel mellem de to grupper.

Meget tyder på, at det er de såkaldte flavonoider, der gør vinen sund. Det forklarer også, hvorfor rødvin anses som sundere end hvidvin, idet indholdet af flavonoider er højere i rødvin.

Gå tilbage til begyndelsen

Forlæng din levealder med rødvin.

Førende forskere i biologi har nu indkredset nogle stoffer, som sandsynligvis vil kunne forlænge vores liv med omkring 30 % - dvs. med 20-30 år eller mere.

Et af molekylerne, der kan forlænge livet og modvirker aldersbetingede sygdomme, kaldes resveratrol og er kendt fra rødvin, frugt, grønsager og olivenolie og har tidligere fået kredit for at kunne mindske risikoen for hjerteanfald.

Forskerne siger, at resveratrol i et forsøg har vist sig at kunne øge gærcellers livs længde med op til 80 %. Stoffet har vist sig at have en lignende livsforlængende effekt på bananfluer, der genetisk har mange fællestræk med mennesker. Druer og rødvin indeholder forholdsvis store mængder reservatrol.

Effekten af resveratrol menes at svare til virkningen af en diæt med meget få kalorier - en diæt, som allerede har vist sig at kunne forlænge livet hos alle levende organismer, lige fra gærceller til pattedyr.

"Jeg har ventet på det her hele livet. Jeg er normalt en forsigtig mand, men selv for en videnskabsmand ser det ekstremt lovende ud," siger professor, dr. David Sinclair, Harvard Medical School i USA, der netop har præsenteret sine forsøgsresultater ved en international forskerkonference i Schweiz.

David Sinclair mener, at undersøgelsen måske kan hjælpe med at forklare, hvorfor moderat indtagelse af rødvin sættes i forbindelse med lavere forekomst af hjertesygdom, og hvorfor resveratrol forebygger kræft hos mus.

Amerikas nationale forskningsinstitut i aldring, der har finansieret forsøgene med gær og bananfluer, er så opmuntret af resultatet, at man nu har afsat store beløb til snarlige forsøg på mus. De forsøg startede i efteråret 2006.

Senere ventes de første kliniske forsøg med mennesker at finde sted. Forskere har vist i årtier at en kaloriefattig kost dramatisk reducerer forekomsten af aldersbetingede sygdomme som kræft, knogleskørhed og hjertesygdom. En kaloriefattig diæt - med ca. 30 % færre kalorier, men dog alle de livsnødvendige næringsstoffer - kan forlænge gnaveres liv med 30-50 %. Forskerne tror, at samme effekt vil kunne påvises hos mennesker. Det interessante ved resveratrol og flere lignende substanser er, at de ser ud til at have samme virkning på levende organismer som en kaloriefattig diæt.

Den amerikanske forsker David Sinclair tilslutter sig helhjertet, at man allerede nu - før de endelige forsøg har påvist den livsforlængende effekt af resveratrol - nyder et godt glas vin regelmæssigt.

"Et glas vin om dagen er en god anbefaling. Det er, hvad jeg selv drikker", siger han.

Gå tilbage til begyndelsen

Druesaft, frugt og grønt.

Der er endnu ingen bevis for, at et glas rødvin om dagen forlænger livet - men meget tyder på det!
Alkoholfri rødvin eller ren druesaft er sandsynligvis endnu sundere. Problemet med rødvin er, at du hurtigt får mere alkohol, end du har godt af, men et glas eller to om dagen sandsynligvis er med til at forlænge livet og forebygge visse aldersbetingede sygdomme.

Du får også resveratrol ved at spise rigelige mængder frugt og grøntsager (som ud over resveratrol også indeholder flere tusinde andre stoffer, hvoraf mange givetvis har vigtige funktioner). Det er sandsynligt, at en kombination af en resveratrolrig og kaloriefattig kost vil være det ideelle, hvad angår forebyggelse af aldersbetingede sygdomme og øget levealder.

Gå tilbage til begyndelsen

Skyld middelhavskosten ned med et glas vin.

Både ernæringsdebat og -forskning har kørt på vågeblus herhjemme det sidste lange stykke tid, mener professor, dr.med. Carl Erik Mogensen fra Medicinsk Afdeling M på Aarhus Kommunehospital.

Det er i modsætning til USA, hvor man især har forsket meget i fordelen ved den såkaldte "mediterrane kost" - altså middelhavskost. Han fremhæver især forskning af epidemiologer som Willett og Stampfer fra Harvard Medical School. De vender op og ned på kostpyramiden, som vi kender den.

Jeg mener at "Den mediterrane diæt er karakteriseret ved grøntsager, linser, frisk frugt, olivenolie, fisk, fjerkræ og vin (et glas eller to til måltidet). Oksekød- og svinekød skal tages i små mængder”.

Gå tilbage til begyndelsen

Vin og grønsager kontra øl og chips.

Igennem længere tid har man i Statens Institut for Folkesundhed siddet og nærlæst 3,5 millioner indkøbsbonner fra 98 butikker og to store supermarkedskæder i Danmark.
Det store arbejde var led i en undersøgelse, der skulle kortlægge forholdet mellem danske forbrugeres alkoholvaner og deres sundhed.

Resultatet, der blev offentliggjort for nylig, viser ifølge British Medical Journal, at de forbrugere, der lægger vin ned i indkøbskurven, som regel også tager grønsager, frugt og fedtfattige oste ned fra hylderne. Hos øldrikkerne står den derimod på pølser, færdigretter, sodavand og chips.

Gå tilbage til begyndelsen

Vælg vin frem for øl og spiritus.

Med udgangspunkt i den evt. hjertebeskyttende effekt af alkohol og dermed de potentielt positive virkninger af et let til moderat alkoholforbrug, har der de senere år været rejst det spørgsmål, om der er forskellige effekter af, om man drikker øl, vin eller spiritus.

Spørgsmålet opstod, da det blev foreslået, at en af forklaringerne på det franske paradoks, at franskmænd spiser for fed mad, bevæger sig for lidt og ryger for meget, men kun sjældent får hjertekarsygdom, kunne være at franskmændene drikker meget vin. Sammenligner man nemlig forbruget af alkohol og hyppigheden af hjertesygdom i de forskellige vestlige lande finder man, at befolkningen i de lande, hvor der fortrinsvist drikkes vin, har en lavere forekomst af hjertekarsygdomme end i de lande, hvor der fortrinsvist drikkes øl eller spiritus.
I Østerbro undersøgelsen fandtes, at de, der havde et let dagligt forbrug af vin, halverede deres risiko for at dø af alle sygdomme i forhold til de, der ikke drak vin, mens øl- og spiritusdrikkere ikke havde de samme fordele. Dette studie er, i hvert fald med hensyn til hjertekarsygdom, blevet modsagt af studier fra andre steder i verden, hvor man har vist, at et let til moderat forbrug af alkohol i de lande, hvor der fortrinsvist drikkes øl eller spiritus ligeledes har en hjertebeskyttende virkning.

På det seneste er der fremkommet en del undersøgelser, ligeledes fra Danmark, der peger på, at vindrikkere har en lavere risiko for forskellige cancerformer, såsom cancer i mundhule og spiserør, samt lungekræft, hvilket må tilskrives andre mekanismer end dem for hjertekarsygdom. Der fandtes i disse undersøgelser en øget risiko for de nævnte cancerformer ved forbrug af øl og spiritus.

Disse undersøgelser kunne pege på, at der er nogle cancerhæmmende stoffer i vin, som ikke er i øl og spiritus. Resveratrol, en af de såkaldte flavonoider, der er med til at farve rødvinen rød, har specielt været i fokus i eksperimentelle studier.

En anden mulig forklaring på, at vindrikkere har en lavere risiko end øl- og spiritusdrikkere for de nævnte cancerformer kunne være, at vindrikkere har en anden livsstil. En større undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viste for nyligt, at vindrikkere har et betydeligt sundere kostmønster end øl- og spiritusdrikkere. Det var således sådan, at vindrikkere havde et næsten dobbelt så hyppigt forbrug af frugt, grønt, fisk og olivenolie sammenlignet med øldrikkere. Det kan også være andre livsstilsrelaterede faktorer, der er skævt fordelt mellem vindrikkere og ikke-vindrikkere, som dermed kan forklare nogle af de ovennævnte fund. Man skal dog have i baghovedet, at disse faktorer skal være selvstændigt meget stærke for at forklare den nævnte effekt, og der kendes på nuværende tidspunkt ikke særligt mange af disse, hvad angår øvre gastrointestinal cancer og lungekræft.

Gå tilbage til begyndelsen

Drik vin på den rigtige måde.

At det i sig selv skulle være sundere at drikke vin end øl, er jo et faktum. Vin indeholder blandt andet antioxidanter samt stoffet resveratrol.

Men som den danske undersøgelse viser, så spiller spisevanerne og den sociale baggrund også en rolle for, at vindrikkerne er sundere og derfor lever længere.
Og så er der den måde, som man nyder henholdsvis øl, stærkere spiritus og vin på. Øl og spiritus drikkes ofte uden for måltiderne – og ofte i større mængder – mens vin pr. tradition nydes i moderate mængder og ledsages af mad, hvilket i det lange løb er betydeligt sundere.

Gå tilbage til begyndelsen