Kolesterol. Udskriv side

Indholdsfortegnelse
  • Hjertelig velkommen!
  • LDL og HDL.
  • Hvordan hjælper vin?
  • Den U-formede dødelighedskurve.
  • Vin, øl eller spiritus?
  • Vin og kolesterol.
  • Forebyggelse af åreforkalkning.
  • Rødvin sænker også kolesteroltallet.

©


Hjertelig velkommen!

Alle der beskæftiger sig med vin, også teoretisk, støder på et eller andet tidspunkt på begrebet: ”Det franske paradoks”. Dette udtryk beskriver fænomenet, at dødeligheden i Frankrig, som følge af hjerte-kar sygdomme, er betydelig lavere end andre lande. Det på trods af at indtagelsen af mættede fedtsyrer er ca. lige højt over det hele. Gennem statistiske analyser fandt professor Serge Renaud ud af, at dette måtte hænge sammen med den noget højere rødvinskonsum i Frankrig.

Flere undersøgelser viser det samme resultat. Imidlertid kender man til flere faktorer, hvorigennem vinen for en positiv indvirkning på kroppen.

Gå tilbage til begyndelsen

LDL og HDL.

I kroppen findes to forskellige kolesterol transport celler: LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. Ud af kolesterol kommer hormoner, gallesyre og cellevæg bestanddele. LDL transporterer kolesterol til cellerne, og overskydende kolesterol bliver ført tilbage til leveren af HDL transport cellerne.

HDL bliver betegnet som det gode kolesterol, mens LDL er det dårlige. Er der ikke nok HDL celler, bliver cellerne overdænget af kolesterol, fordi retur transporten ikke fungerer. I et sådant tilfælde optager cellen ikke mere kolesterol, og dette hober sig op udenom. Derved kommer det til åre forsnævring og i værste fald truer en blodprop i hjertet.

Gå tilbage til begyndelsen

Hvordan hjælper vin?

To forskellige stoffer, der forekommer i vin, formindsker denne risiko: alkohol og polphenol.

Alkohol i vinen sænker f.eks. antallet af fibrinogen. Dette er et stof der bruges ved dannelsen af blodpropper og kan tilstoppe blodårerne. Samtidig formindsker alkohol risikoen for åre forsnævring, fordi alkoholen opløser de små klumper der er med til at indsnævre årerne. Yderligere får alkohol blodårerne til at udvide sig, og dette sænker faren for en blodprop.

Phenolerne i vinen sænker ligeledes faren for blodpropper, fordi de hæver HDL-kolesterol spejlet, som igen udvider blodkarrene.
Ved sunde mennesker fører et moderat forbrug af alkohol til, at koncentrationen af HDL i blodet stiger og derved bliver LDL-kolesterolet fjernet effektivt. For meget alkohol, altså mere end 60g. alkohol eller 5 glas vin dagligt, fører ikke desto mindre til en tydelig forhøjet risiko for hjertet.

Gå tilbage til begyndelsen

Den U-formede dødelighedskurve.

Denne sammenhæng bliver tydeliggjort vha. den U-formede dødelighedskurve. Kurven viser den generelle sammenhæng mellem vin konsum og dødelighed, og forholdet mellem vin og hjerte-kredsløbs svigt.

Statistisk set har den, der drikker en moderat mængde vin, en lidt lavere risiko for at dø før tid af en blodprop i hjertet, i forhold til den der er afholdende. Samtidig formindskes også den gennemsnitlige risiko for at dø før tid. Ved moderat vin konsum er faren for at dø af hjerte kredsløbs sygdomme tydeligt forringet. Her defineres et moderat vin konsum som 2 – 3 glas vin pr. dag, dette er samtidig kurvens lavpunkt. Indtager man mere, eller mindre, stiger risikoen for sygdom og dødelighed betydelig. Dette danner U-kurven.

Gå tilbage til begyndelsen

Vin, øl eller spiritus?

Professor Morten Grønbæk, den danske præventions ekspert, gennemførte ”The Copenhagen City Study”, hvor 13.000 mænd og kvinder i alderen 45 – 85 år blev opserveret igennem 16 år. Indflydelsen af vin på helbredet, blev delt op i konsum af vin, øl og spiritus.

Resultatet var, at øl ikke havde nogen synderlig indflydelse på den for tidlige dødelighed, statistisk set. Risikoen for hjerte kredsløbs sygdomme faldt dog også ved øl drikkerne, men faldet var mindre end for dem der drak vin.

Dem der drak spiritus havde en forøget risiko for hjerte sygdomme og dødelighed.

På baggrund af denne undersøgelse kan man konkludere, at et moderat vin konsum har en positiv indvirkning på helbredet. Valget mellem rød og hvid vin lader vi forbrugeren selv om, da begge har samme gavnlige virkning.                    

Gå tilbage til begyndelsen

Vin og kolesterol.

Udover en midlertidig stigning af alkoholniveauet i blodet har vinen positiv indvirkning på blodets typiske træk. Vinen påvirker stofskiftet, og dette ændrer igen sammensætningen af andre af blodets træk. En af dem er kolesterol, som vi deler op i ”god” HDL og ”dårlig” LDL kolesterol. Det er bevidst, at et til to glas vin om dagen kan reducere den ødelæggende effekt af ”dårlig” LDL og på samme tid forbedre den hjerte beskyttende effekt af HDL.

Den har en anden direkte effekt på blodets evne til at koagulere. Konsumeringen af vin formindsker koagulering. På samme tid forbedres evnen til at danne sår. På denne måde kan en blokering af kranspulsåren og dermed et muligt hjerte tilfælde undgås.

Gå tilbage til begyndelsen

Forebyggelse af åreforkalkning.

Vin, druer og andre frugter er sprængfyldte med fenolstoffer kaldet flavonoider og med antioxidanter. Phytokemikalierne (Res) har vist sig at kunne mindske den dannelse af plak i årerne, der fører til åreforkalkning, og som tilskrives LDL-kolesterol. Desuden kan Res hæmme dannelsen af deciderede blodpropper. Nyligt offentliggjorte undersøgelser tyder på, at netop denne oxidative ændring af LDL til iltet LDL spiller en vigtig rolle i udviklingen af åreforkalkning.

Dette underbygges af, at en af undersøgelserne af sammenhængen mellem vin og hjertesygdom fandt frem til, at flavonoiderne har en gavnlig indflydelse på forebyggelsen af plakdannelse.

Gå tilbage til begyndelsen

Rødvin sænker også kolesteroltallet.

Forskere fra University of California har fundet endnu et godgørende stof i druernes skind. Det drejer sig om saponin, som skulle kunne forhindre optagelsen af kolesterol i kroppen.

Undersøgelser viser, at Zinfandel indeholder mest saponin, skarpt forfulgt af Syrah.

Desuden spiller alkoholprocenten en rolle – jo mere alkohol, des mere saponin.

Gå tilbage til begyndelsen