Resveratrol – modestoffet uden grænser. Udskriv side

Indholdsfortegnelse
  • Fra modestof til sundhed.
  • Influenza er en dræber.
  • Rødvin kan forebygge influenza og blodprop.
  • Influenza har en akilleshæl.
  • Det franske paradoks.
  • Druer, jordbær og figner indeholder alle resveratrol.
  • Man ved fortvivlende lidt.
  • Atlanten begunstiger resveratrol.
  • Resveratrol er udbredt i planter.
  • Alkoholforbrug og tarmkræft.
  • Kræft og resveratrol.
  • Det naturligt østrogenhormon i vin.
  • Rødvinen gavner vores levealder.
  • Fra druesaft til alkoholfri vin.

©


Fra modestof til sundhed.

Det er blevet lidt af et modestof, for der er næsten ikke grænser for, hvor gavnligt det er for sundheden.

Det forebygger kræft både brystkræft, prostatakræft og hudkræft. Det forebygger hjertekarsygdomme, modvirker aldring og selv glemsomhed skulle det være godt for.

I USA er det så meget fremme, at man nu drikker rødvin for sin sundhedsskyld. Det udspringer af det såkaldte»franske paradoks«, nemlig det paradoksale, at franskmændene kan spiselige så meget fedt som amerikanerne, men alligevel have 30 % færre tilfælde afhjerte-kar-sygdomme, og hvorfor kun 7 % af franskmændene er overvægtige mod 22 % i USA. Det satte forskerne på arbejde for at finde forklaringen på det franske paradoks, og de fik hurtigt øje på, at franskmændene drikker mere rødvin end amerikanerne. Og man fandt ud af, at rødvin indeholder resveratrol.

Der kom rigtig fart på, da forskere fra Howard University i 2003 opdagede, at resveratrol forlænger levetiden for både gærceller, rundorme og bananfluer. De tre organismer bruges som modeller, når man studerer aldring og sygdomme hos mennesker.

Man undersøgte flere hundrede andre lignende stoffer, men resveratrol var langt det kraftigst virkende. Gærcellernes levetid blev forlænget med hele 70 %. Det viser sig så, at der er forskel på, hvor meget af stoffet de forskellige druesorter indeholder.

I de foreløbige undersøgelser er Spätburgunder (Pinot Noir) topscorer.

Gå tilbage til begyndelsen

Influenza er en dræber.

Den spanske influenza dræbte nok 50 millioner mennesker i 1918-1919. Den skyldtes en influenza A type virus ligesom den asiatiske influenza, der alene i 1957-1958 slog 70.000 mennesker ihjel i USA. I 1968-69 gjorde Hongkong-influenzaen det af med 34.000 amerikanere. Begge de sidste blev forårsaget af virus med en kombination af gener fra menneske- og fuglevirus. Disse pandemier (meget udbredte epidemier) er meget forskellige fra de almindelige epidemier, der næsten hvert år hærger i begrænset omfang. Et internationalt beredskab opdager og bekæmper pandemier. Der er nu gået 36 år siden den sidste pandemi, men der har været udbrud af fugleinfluenza i Hongkong i 1997, 1998 og 2002, så den næste er nok lige om hjørnet.

Gå tilbage til begyndelsen

Rødvin kan forebygge influenza og blodprop.

Resveratrol fra druer er en kraftig og effektiv antioxidant, der beskytter mod hjerte-karsygdomme, men resveratrol modvirker også udviklingen af influenza i mus.

Truslen fra virusinfektioner breder sig, og der er stigende efterspørgsel efter effektive kemiske våben mod virus. Resveratrol fra rødvin er i søgelyset pga. dens stærke antioxidative effekt, der beskytter mod blodpropper. Nu har det tillige vist sig, at forbindelsen kan forhindre udviklingen af influenza i mus, og den effekt er uafhængig af den antioxidative virkning.

Gå tilbage til begyndelsen

Influenza har en akilleshæl.

Når resveratrol indsprøjtes i mus, efter at de har fået en dosis influenzavirus, så stiger overlevelsen med 40 % i sammenligning med mus, der er behandlet med placebo. Seks dage efter behandlingen har musene 98 % færre virus i blodet end de ubehandlede.

Mekanismen er endnu ikke kendt i detaljer, men den hænger sammen med en påvirkning af det maskineri i værtscellen, som lokkes til at formere virus. Det gør det svært for virus at overvinde modstanden og udvikle resistens. Det stiller i udsigt, at virkningen også kan ramme andre virus, fordi de stort set er afhængige af samme reproduktionsmetode. Lægemidler, der direkte påvirker en struktur i viruspartiklen, er lettere at udvikle resistens imod, da det kun kræver ændring af én struktur. Som et ekstra plus stopper eller mindsker resveratrol de skader på luftvejene, der skyldes inflammation.

Gå tilbage til begyndelsen

Det franske paradoks.

Franskmænd spiser mættet fedt, og de ryger lige så meget som andre. Deres kolesterolniveau i blodet ligner det, vi andre har. Men alligevel er forekomsten af hjertesygdomme lavere i Frankrig end i mange andre lande. Det er det franske paradoks.

Der er bragt mange forskellige teorier til torvs, men den mest vedholdende er, at franskmænd drikker rødvin. Det budskab blev fremført den 17. november 1991 i den populære tv-udsendelse »60 minutes« i USA. Den gav anledning til en øjeblikkelig stigning i salget af rødvin. Foruden alkohol, der har en forebyggende virkning i rimelige mængder, dvs. 1-2 glas vin om dagen, så mistænkes vinens indhold af resveratrol og andre polyphenoler for at være medansvarlige for de 20–30 % ‘s nedsættelse af risikoen for hjertesygdomme.  

Gå tilbage til begyndelsen

Druer, jordbær og figner indeholder alle resveratrol.

Daddelpalmen indeholder forbindelsen i stammen, men frugten er ikke undersøgt.
Et stof med mange virkninger Resveratrol er en god antioxidant. Den hæmmer oxidationen af low density lipoprotein (LDL), som er den »farlige« form for kolesterol, der danner forkalkning i blodårerne. Den hæmmer sammenklumpning af blodplader, og dermed modvirkes dannelsen af blodpropper. Den blander sig i fedtstofskiftet og har anti-inflammatorisk virkning. Der kendes utallige andre dokumenterede virkninger, men de er målt på cellekulturer. Det er uvist hvordan, og i det hele taget om, alle disse virkninger kommer til udtryk i den levende organisme. En aktivitet viser sig kun, hvis midlet transporteres til det sted i cellerne, hvor dens gavnlige effekt skal sætte ind. Undersøgelserne i laboratoriet tager heller ikke højde for den omdannelse, der hurtigt sker i organismen. Det er derfor svært at forudsige den aktuelle effekt. Men især muligheden for behandling af flere kræftformer og for at øge levealderen er under intense studier.

Trans-resveratrol er den naturlige forbindelse, mens cis-resveratrol findes i vin sammen med trans-forbindelsen.

Gå tilbage til begyndelsen

Man ved fortvivlende lidt.

På trods af den store interesse for resveratrol så ved man forbløffende lidt om, hvordan det optages og omdannes i organismen og om aktiviteten af stofskifteprodukterne. Specielt er der megen tvivl om optimal dosering. Når raske forsøgspersoner spiser 25 mg resveratrol, der optages godt gennem mave-tarmkanalen, så kan der kun måles spor af stoffet i blodet, og omdannelsesprodukter når maksimal mængde (2 μmol/L) efter ½-1 time.
Den umiddelbare giftighed er lav. Rotter tåler 300 mg/kg/dag i fire uger uden bivirkninger. Da resveratrol påvirker de østrogene receptorer, bør kvinder, der har en historie med østrogenfølsom kræft (bryst-, æggestok- og livmoderkræft), undgå stoffet. Resveratrol hæmmer aktiviteten af et P450 enzym, der bl.a. omdanner lægemidler i leveren. Der er derfor fare for ændret effekt af en lang række lægemidler som kolesterolsænkende midler, antihistaminer, benzodiazepiner og viagra for blot at nævne nogle få.

Gå tilbage til begyndelsen

Atlanten begunstiger resveratrol.

Hvis indholdet af resveratrol er den afgørende faktor for vins positive virkninger, hvad er så bedst?

Det er først og fremmest rødvin. Men blandt rødvin er indholdet meget varierende. Det barske klima i Atlanten synes at stimulere dannelsen i druer fra De Kanariske Øer og Azorerne. Mens det gennemsnitlige indhold af resveratrol i rødvin er 1,5-3,0 mg/L, så indeholder røde vindruer 1,5-7,8 mg/kg lige som kogte jordnødder (1,8-7,1 mg/kg). Kosttilskud indeholder mellem 10 og 50 mg pr. dosis.

Gå tilbage til begyndelsen

Resveratrol er udbredt i planter.

Resveratrol er kemisk set trans-3,5,4’-trihydroxystilben. Det er fundet i over 70 forskellige arter af planter og er utvivlsomt udbredt i mange flere. Forbindelsen er et fytoaleksin, dvs. at det dannes som svar på et angreb på planten. Det kan f.eks. være en svamp. Derfor er der meget i skallen på vindruer, mens selve druekødet ikke indeholder nævneværdige mængder. Rødvin indeholder rimelige mængder, og det findes også i rosévin, men næsten ikke i hvidvin, hvor skallen fjernes, inden forbindelsen når at blive opløst. Vin indeholder også cis (Z)-isomeren, der måske er dannet ved gæringen. Den kan findes i drueskallen, men der er den sandsynligvis dannet ved ultraviolet bestråling af trans-forbindelsen. Det er også den foretrukne syntesemetode.

Gå tilbage til begyndelsen

Alkoholforbrug og tarmkræft.

Et stort alkoholforbrug øger risikoen for kræft i endetarmen. Meget tyder på, at hvis man er storforbruger af alkohol, dvs. drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser (14 for kvinder og 21 for mænd), så er risikoen for endetarmskræft fordoblet.

Det viser en undersøgelse fra Hovedstaden Center for Prospektive Befolkningsstudier, som er baseret på en population på 29.000 danske mænd og kvinder i alderen mellem 23 og 95. Det ugentlige forbrug af alkohol blev opgjort samtidig med, at der blev taget højde for andre faktorer, der har indflydelse på tarmkræft, fx rygning, vægt, uddannelse og fysisk aktivitet. Disse 29.000 mennesker er blevet fulgt i en periode over 15 år.

I figuren ses det, at når man kigger på tyktarmskræft, så har mængden af alkohol ikke nogen indflydelse, mens et forbrug på over fire genstande om dagen eller 28 om ugen fordobler risikoen for at få endetarmskræft. Tarmkræft er den fjerde hyppigste kræftform for mænd og den tredje hyppigste for kvinder. Af disse udgør endetarmskræft en tredjedel.

Det viser sig også, at typen af alkohol har betydning for hyppigheden af endetarmskræft. Hvis en person drikker 14 eller flere genstande af øl eller spiritus, har vedkommende en risiko på tre en halv gang for at få endetarmskræft, men hvis man i stedet drikker 14 genstande, hvor en tredjedel eller mere af indholdet udgøres af vin, så er risikoen den dobbelte sammenlignet med en person, der ikke drikker.
Der findes ingen åbenlyse forklaringer på, hvorfor endetarmen er mere udsat end tyktarmen, eller hvorfor vin udgør en mindre risiko for at få kræft. Men mange undersøgelser tyder efterhånden på, at vin har en beskyttende effekt, og at denne effekt ligger i stoffet resveratrol.

Gå tilbage til begyndelsen

Kræft og resveratrol.

Kræft er formentlig det mest interessante område inden for forskningen i resveratrols mulige virkning. Resveratrol er det første, naturlige stof med pålidelige forskningsmæssige resultater, som viser dets evne til at blokere på forskellige stadier af kræftsygdomme. Resveratrol er ikke blot i stand til at forebygge kræft - stoffet ses efterhånden også som et muligt led i behandlingen af kræftsygdomme.

Mængden af forskningsresultater vedrørende resveratrol er øget drastisk i løbet af de seneste tre år, og for hver rapport, der offentliggøres, er indsigten i polyfenolet blevet større. Resveratrol er et bredspektret stof, som forebygger kræft på en række forskellige måder - fra génjustering til blokering af østrogen og androgen.

Nogle af de senest offentliggjorte informationer om resveratrol viser, at stoffet afstedkommer en helt speciel form for celledød, og at det er i stand til at dræbe kræftceller, uanset om de har et svulsthæmmende gen eller ej. Desuden har stoffet indflydelse på kræftceller, som er både østrogenreceptor-negative og -positive.

Ud over disse vigtige opdagelser arbejder forskerne på at afsløre resveratrolets evne til at fremme andre former for kemoterapi. Undersøgelser foretaget ved University of Notre Dame har vist, at resveratrol kan øge D-vitaminets virkning. D-vitamin omdannes til et steroid, som hæmmer brystkræftcellers vækst. Andre forskningsresultater viser, at resveratrol kan ændre medicinresistente non-Hodgkin’s lymfekræftceller, så de bliver modtagelige for kemoterapeutiske midler.

Østrigske forskere har igangsat komplekse undersøgelser, som skal vise, at resveratrol kan hæmme kræftcellers evne til at metastasere til knoglekræft. De bedste resultater har man opnået med bugspytkirtel-, nyre- og brystkræftceller. For prostata- og tyktarmskræftcellers vedkommende kunne man også iagttage en ændring, men denne var ikke signifikant. Resveratrol modarbejder linolensyre, som indgår i den vestlige verdens kost, og som kan fremme kræftcellers vækst. Linolensyre omdannes til arachidonsyre, som derefter omdannes til hormonlignende stoffer som prostaglandin E2 og leukotriene B4. Disse stoffer kan fremme de inflammationsprocesser, som stimulerer til vækst i kræftcellerne. Man har påvist, at den kost, vi spiser i den vestlige verden, kan fremme tyktarmskræft hos gnavere, uden at der samtidig gives andre former for kemiske eller andre stoffer. En japansk undersøgelse har vist, at resveratrol kan bremse brystkræftcellers vækst og blokere for linolensyrens vækstfremmende virkning - og det i mængder, som let kan indtages som kosttilskud.

Resveratrol modvirker en række former for kræft, både forebyggende og i form af behandling. Først og fremmest er det i stand til at skelne kræftceller fra normale celler. I modsætning til kemoterapeutiske midler, som påvirker både normale celler og kræftceller, har resveratrol ingen skadelig indvirkning på raske celler - tværtimod kan stoffet beskytte og forsvare de raske celler. For det andet leder resveratrol ikke blot efter frie radikaler - det er også i stand til at aktivere og deaktivere vigtige enzymer og gener, hormoner og stoffer, som alle er af afgørende betydning for vores helbred.

Gå tilbage til begyndelsen

Det naturligt østrogenhormon i vin.

Vin indeholder et stof, som har østrogenvirkning. Stoffet både ligner og har ved laboratorieforsøg virkninger som det kvindelige kønshormon østrogen. Dette kunne være én af de mulige forklaringer på "det franske paradoks", nemlig at franskmænd har mindre hjertesygdomme, selv om deres mad er ret fedtholdig. Man ved nemlig, at østrogenhormonet påvirker koncentrationen af kolesterol i blodet i gunstig retning og også virker på blodkarrenes cellevæge.

Huden på vindruer indeholder et naturligt stof, der kaldes resveratrol. Tidligere forsøg har givet tegn på, at resveratrol kan nedsætte betændelsesforløb og sænke risikoen for blodpropdannelse. Barry Gehm lagde en dag mærke til, at resveratrols kemiske struktur er næsten identisk med det syntetiske østrogenhormon diethylstilbestrol. Mistanken om ligheden er nu blevet bekræftet af adskillige laboratorier. Undersøgelser har f.eks. vist, at resveratrol og radioaktiv-mærket østrogen konkurrerer om at binde til østrogenreceptorer i cellekulturer. Man har ligefrem kunnet vise, at stoffet aktiverer østrogenreceptorer: Til dette forsøg brugtes gensplejsede celler, som havde fået overført genet for det lysafgivende enzym luciferase fra ildfluen, og hvor genets aktivitet blev sat i gang af gener, som aktiveres når østrogenreceptoren binder et østrogenhormon.

Det er almindeligt kendt, at østrogen påvirker kolesterol-koncentrationen i blodet. Derfor kunne tilstedeværelsen af resveratrol i rødvin tænkes at være med til at forklare, hvorfor vin måske forebygger hjertesygdomme. Man ved endnu ikke, hvordan resveratrol virker i kroppen, og især ved man ikke, hvor store mængder resveratrol, - og altså hvor meget vin - der kræves for at hindre blodpropper i blodkarrene omkring hjertet.

Gå tilbage til begyndelsen

Rødvinen gavner vores levealder.

Førende forskere i biologi har nu indkredset nogle stoffer, som sandsynligvis vil kunne forlænge vores liv med omkring 30 % - dvs. med 20-30 år eller mere.

Et af molekylerne, der kan forlænge livet og modvirke aldersbetingede sygdomme, kaldes resveratrol og er kendt fra rødvin, frugt, grønsager og olivenolie og har tidligere fået kredit for at kunne mindske risikoen for hjerteanfald.  
Forskerne siger, at resveratrol i et forsøg har vist sig at kunne øge gærcellers livslængde med op til 80 %. Stoffet har vist sig at have en lignende livsforlængende effekt på bananfluer, der genetisk har mange fællestræk med mennesker.
Druer og rødvin indeholder forholdsvis store mængder reservatrol.

Effekten af resveratrol menes at svare til virkningen af en diæt med meget få kalorier - en diæt, som allerede har vist sig at kunne forlænge livet hos alle levende organismer, lige fra gærceller til pattedyr.

"Jeg har ventet på det her hele livet. Jeg er normalt en forsigtig mand, men selv for en videnskabsmand ser det ekstremt lovende ud", siger professor dr. David Sinclair, Harvard Medical School i USA, der netop har præsenteret sine forsøgsresultater ved en international forskerkonference i Schweiz.

David Sinclair mener, at undersøgelsen måske kan hjælpe med at forklare, hvorfor moderat indtagelse af rødvin sættes i forbindelse med lavere forekomst af hjertesygdom, og hvorfor resveratrol forebygger kræft hos mus.

Amerikas nationale forskningsinstitut i aldring, der har finansieret forsøgene med gær og bananfluer, er så opmuntret af resultatet, at man nu har afsat store beløb til snarlige forsøg på mus, som allerede er startede.
Senere ventes de første kliniske forsøg med mennesker at finde sted. Forskere har vist i årtier at en kaloriefattig kost dramatisk reducerer forekomsten af aldersbetingede sygdomme som kræft, knogleskørhed og hjertesygdom. En kaloriefattig diæt - med ca. 30 % færre kalorier, men dog alle de livsnødvendige næringsstoffer - kan forlænge gnaveres liv med 30-50 %. Forskerne tror, at samme effekt vil kunne påvises hos mennesker. Det interessante ved resveratrol og flere lignende substanser er, at de ser ud til at have samme virkning på levende organismer som en kaloriefattig diæt.

Den amerikanske forsker David Sinclair tilslutter sig helhjertet, at man allerede nu - før de endelige forsøg har påvist den livsforlængende effekt af resveratrol - nyder et godt glas vin regelmæssigt.

"Et glas vin om dagen er en god anbefaling. Det er, hvad jeg selv drikker", siger han.

Gå tilbage til begyndelsen

Fra druesaft til alkoholfri vin.

Der er endnu ingen bevis for, at et glas rødvin om dagen forlænger livet - men meget tyder på det! Alkoholfri rødvin eller ren druesaft er sandsynligvis endnu sundere. Problemet med rødvin er, at du hurtigt får mere alkohol, end du har godt af, men et glas eller to om dagen er sandsynligvis med til at forlænge livet og forebygge visse aldersbetingede sygdomme.

Du får også resveratrol ved at spise rigelige mængder frugt og grøntsager (som ud over resveratrol også indeholder flere tusinde andre stoffer, hvoraf mange givetvis har vigtige funktioner). Det er sandsynligt, at en kombination af en  
resveratrolrig og kaloriefattig kost vil være det ideelle, hvad angår forebyggelse af aldersbetingede sygdomme og øget levealder.

Gå tilbage til begyndelsen