De fantastiske 5. Udskriv side

Tips til gode vin-oplevelser i Tyskland.

"En lang række danske rejsebureauer, rejsearrangører og transportører har specialiseret sig i rejser til Tyskland. Derfor kan det være en god idé at søge oplysninger flere steder, før du bestemmer, hvem du rejser med." skriver Tysk Turist Information på deres hjemmeside.

Der kan du bl.a. søge efter vinrejser til de forskellige distrikter som f.eks. Rheinhessen, Pfalz, Mosel eller Franken. Her er Vinum Bonum selvfølgelig også repræsenteret.

Du kan også prøve det dynamiske vinseminar med tilknyttet rejse. Vinseminar foregår i afslappende og hyggelige omgivelser. Det kan efter dit ønske blive afsluttet med en tur på en vingård, som jeg kender godt. Seminaret kan, hvis du ønsker det, blive suppleret af elektroniske nyhedsbreve omhandlende forskellige relevante tyske vinemner.



Romantikruten. Der er 350 oplevelseskilometer, fra Würzburg til Füssen i syd, højdepunktet af tysk turisme. Følg denne rute, og oplev smukke landskaber og kulinariske lækkerbiskener. Denne opdagelsesrejse er for både bilister, busturister, cyklister og campister, festspilfans og feinschmeckere. Går lige i hjertet.

Læs mere her ...


Den tyske eventyrvej er som lagt i brødrene Grimms fodspor og går fra Bremen til Hanau ved Frankfurt. Vores endestation for denne fabelagtige rute er også fødebyen for brødrene. Oplev steder, hvor eventyrene kan have udspillet sig og bliv budt velkommen af lyslevende eventyrfigurer. Der var engang ...

Læs mere her ...


Den tyske vinrute fører dig bl.a. igennem tysklands næststørste vindistrikt, Pfalz - Tysklands Toscana. Når vi i Danmark går mod koldere tider, er der stadigvæk sensommer langs ruten. Figentræerne, kastanierne, citrontræerne, kiwitræerne og så selvfølgelig vinen står i alt sin pragt og tager imod dig med åbne arme. Her får du, der har sans for livets nydelser, skænket uforglemmelige stunder. Skål!

Læs mere her ...


Loreley- og borgruten hensætter dig til røverriddernes dage i et landskab, der næsten ikke har forandret sig i flere århundreder. Turen er 56 kilometer lang og går fra Kaub til Kestert. Der er alt fra musik, teater til vin, men det flotteste
er det enestående lysshow og store fyrværkeri “Rhinen i flammer” i september. Der arrangeres også i den forbindelse ture på Rhinen med damper. Ship ohøj!

Læs mere her ...


Den tyske alpevejs historie er næsten lige så lang som den er i virkeligheden - 450 kurverige kilometer med mere end 20 borge. Den strækker sig fra Lindau ved Bodensøen til Berchtesgaden ved Königssee i nærheden af den østrigske grænse. Et sandt eldorado for sports- og fritidsaktiviteter, der udfolder sig parallelt med kultur og wellness. Nyd livet!

Læs mere her ...