Vinverdens vinmyter Udskriv side

Indholdsfortegnelse
  • Vin generelt
  • Mad og vin
  • Vinsamleren.
  • Vinnydelse.
  • Vinkenderen.
Men der må være flere. Hvis du som læser kan komme i tanke om sjove myter, så send dem venligst til Vinum Bonum. Du kan også stille spørgsmål til din vinekspert og se svarene under FAQ.

©


Vin generelt.

Myte: Vin er en levende ting.

Fakta: Det lyder poetisk. Men nej: Vin er ikke en levende ting. Hvis en vinmager opdager levende organismer i sin vin, vil han være mere betænkelig end poetisk inspireret. Vin er ikke mere levende end appelsinjuice.


Myte: Er rødvinen uklar så er den dårlig.

Fakta: Nej. Ikke nødvendigvis. Ofte, især når det gælder ædlere vine, er der tale om, at vinen er ufiltreret. Og det er kun et kvalitetstegn.


Myte: Det er kun korkpropper der rigtig virker.

Fakta: Nej. Skruelåget, glaspropper og andre lukkemekanismer vinder terræn – og med rette. Vinen forringes ikke det mindste ved brug af denne form for lukning. Tværtimod slipper man for propsyge vine.


Myte: Rødvin kan ikke lagre under skruelåg.

Fakta: Man har ment, at det var nødvendigt, at gemme-rødvine fik en langsom iltning gennem korkproppen, men dette er ikke rigtigt. Der er mere end ilt nok i mellemrummet under proppen til denne mikroiltning. Og en væsentlig del af en vins udvikling sker i øvrigt uden ilt.

Med en korkprop er der tværtimod fare for, at vinen overiltes – fordi proppen ikke er tæt nok. Det er en væsentlig grund til, at man meget ofte oplever, at samme gamle årgang af samme vin smager forskelligt fra flaske til flaske.

Udviklingen i en rødvin under skruelåg går lidt langsommere, men mere rent, mere ensartet og mere korrekt. Og så slipper man helt for problemet med propsmag.

Det er jo kreperligt at have gemt en dyr rødvin i mange år, åbne den sammen med gode gæster – og så opdage, at den lugter af våde sække og sure sokker.
Jo, den kan byttes. Men hvor var det nu, den blev købt? Og vil en vinhandler bytte en vin, der har ligget i otte år under forhold, han ikke kender? Samme årgang har han i hvert fald næppe på lager.


Myte: Tysk hvidvin er sødlig.

Fakta: Nej. Der findes knastørre tyske vine, som er fantastiske sammen med mad og med ret lav alkohol, så man kan drikke dem med fornøjelse. Med benævnelserne "Classic" og "Selection" markerer tyskerne kvalitetsvine, der er egnet til mad. De er altid tørre, så det er overflødigt at skrive "Trocken" (tør) eller "Halbtrocken" (halvtør) på etiketterne.


Myte: Sulfitter giver hovedpine.

Fakta: Nej. Der er små mængder sulfitter i al vin, men der er meget mere i tørret frugt og ost. De stoffer, der kan give hovedpine – hvis man drikker for meget – sidder snarere i det blå drueskind. I hvidvine er der færre af disse stoffer, og det samme gælder mange europæiske vine på tyndskindede druer – i modsætning til oversøiske vine på druer med tykkere skind.


Myte: Garvesyren giver hovedpine.

Fakta: Jo, det er en myte. Nogle mennesker får kort tid efter at have drukket rødvin en tung trykkende hovedpine, som ikke er tømmermænd – i litteraturen beskrevet som Red Wine Headache. Man ved ikke rigtigt, hvad den skyldes, men årsagen er næppe garvesyre.

Som regel er det de lidt tunge og dermed garvesyreholdige vine, der forårsager denne type hovedpine, men det er ikke vinenes garvesyre, der er synderen – man får jo heller ikke hovedpine af at drikke te, der indeholder betydelige mængder garvesyre.

Hvis der er meget garvesyre i en rødvin, mærker man en astringerende virkning på mundens slimhinder – de tørrer ud og synes at trække sig sammen. Og hvis der er for meget svovl, vil nogle få mennesker opleve en allergisk reaktion.
Hovedpine er derimod som oftest en væsentlig del af tømmermænd – at man altså simpelt hen har drukket for meget.
Hvis man har anlæg for hovedpine, er det en god idé – så snart hovedpinen melder sig – at tage et par hovedpinetabletter sammen med den alkoholiske væske. Har hovedpinen først bidt sig godt fast, er den nemlig svær at slippe af med.

Det samlede forbrug af piller vil ofte blive betydeligt mindre, hvis pillerne tages i rette tid. Men man skal altså ikke bare belaste kroppen med piller i forventning om en hovedpine, som måske slet ikke kommer.

Parcetamol hjælper mange, men ikke alle har glæde af dette stof. De kan så i stedet tage et præparat med acetylsalicylsyre, gerne i form af brusetabletter som Treo eller Idotyl.


Gå tilbage til begyndelsen

Mad og vin.

Myte: Rødvin passer til rødt kød og hvidvin til lyst kød.

Fakta:  Nej, der er vide spillerum, og man kan sagtens drikke fx en fadlagret Chardonnay til en rød bøf. Men ikke en muskuløs sicilianer til en soufflé.


Myte: Rødvin til øst og hvidvin til fisk.

Fakta: Nej. Det omvendte kan også sagtens lade sig gøre med succes. Prøv fx en afkølet beaujolais til laksen og en god, krydret Gewurztraminer til osten.




Gå tilbage til begyndelsen

Vinsamleren.

Myte: Det er godt at gemme vine ude i køkkenet.

Fakta: Nej, vin skal højst opbevares en uges tid i køkkenet - og ikke lagres hverken over komfur eller køleskab, som det af og til gøres på smarte køkkenbilleder.


Myte: Vin bliver bedre med alderen.

Fakta: Nej, de allerfleste vine er skabt til at blive drukket her og nu. Vine med et godt syreindhold har bedre lagringspotentiale, men som regel kun i en begrænset række år.


Myte: Pris og kvalitet følges ad.

Fakta: Nej. Der er masser af god vin på markedet til rimelige priser. Det er ikke altid kvaliteten, der skruer prisen i vejret – det kan lige så godt være omkostninger i forbindelse med markedsføring.

De bedste vine er dem, du kan lide, til den pris, du har råd og lyst til at betale.



Gå tilbage til begyndelsen

Vinnydelse.

Myte: Vin og Asparges passer ikke sammen.

Fakta: Nej. Denne myte er sejlivet, men vi har selv gjort det med stor fornøjelse masser af gange. Prøv en Silvaner fra Franken - Weingut Bickel-Stumpf


Myte: Har din vin propsyge så hæld den ud.

Fakta: Nej, hæld al vin tilbage i flasken og få den byttet i forretningen.


Myte: Dit glas skal skylles imellem hver vin.

Fakta: Nej. Det er der overhovedet ingen grund til. Det eneste, man opnår, er at fortynde vinen, hvorved duft og smag forringes. Dog bør manenten skylle glasset eller tage nyt i brug, når man skifter fra en kraftig til en mindre kraftig vintype - f.eks. fra rødvin til hvidvin. Det samme gælder når man går fra vine, der har lagret på små egetræstønder (barrique - 225 liter) til nogle som ikke er så egetræspræget.


Myte: Boblerne i Mousserende vin f.eks. Sekt giver en hurtig rus.

Fakta: Nej. Forsøg har vist, at det ikke passer. Samme mængde alkohol i almindeligt vand - uden bobler - giver en tidligere og højere koncentration af alkohol i blodet.


Gå tilbage til begyndelsen

Vinkenderen.

Myte: En vin iltes, når flasken åbnes.

Fakta: Nej. Det er rigtigt, at vinen skal iltes. Men det er ikke nok at lade den stå i den åbne flaske. Overfladen i flaskehalsen er kun 2 cm², og det giver ingen adgang for luftens ilt. Plask den meget hellere over i en bred karaffel.


Myte: Rødvin skal serveres ved stuetemperatur.

Fakta: Nej. Hvidvin skænkes ofte køleskabskold (5 grader), mens rødvinen er for varm. Og en rødvin skal ikke have stuetemperatur – som der står mange steder, dvs. 20-22 grader – men snarere 16-18 grader. Og husk: Vinens temperatur i glasset stiger cirka en grad i minuttet.


Myte: Hvidvin skal serveres kold.

Fakta: Nej. Hvidvin skænkes ofte køleskabskold (5 grader), mens rødvinen er for varm. En hvidvin bør være 10-12 grader, så dens aromaer kan komme til deres ret. Og husk: Vinens temperatur i glasset stiger cirka en grad i minuttet.


Myte: En vinkender bruger flere penge på vin end mad.

Fakta: Nej, jo mere man ved om vin, desto bedre er man i stand til at købe kvalitet til en lavere pris.


Myte: Enkelmarksvine er de bedste.

Fakta: Nej. Det kommer så afgjort an på kvaliteten af vindruerne fra den pågældende vinmark. Vine, hvor man derimod har anvendt druer fra forskellige marker for at opnå den bedste balance i vinen, kan være af ligeså god, måske endog af bedre kvalitet.


Myte: Papvin er altid ringe kvalitet.

Fakta: Nej. Jo - måske engang i papvinens barndom - men i dag findes der glimrende boksvine med praktiske tappehaner. Vinen kan holde sig i op til tre måneder efter åbning. Og så er boksene jo lette at stable.




Gå tilbage til begyndelsen

FAQ.

Klik på FAQ
og få blandt andet svar på …

Hvornår er en vinstok gammel?
Hvad er en feminin vin?
Hvad er malolaktisk gæring?

… og så videre. Se under ”Vinmyter” øverst oppe til venstre på FAQ siden.

God fornøjelse!