Vinum Bonum vine med skruelåg Udskriv side

Flasker af glas begynder at dukke op i 1600-tallet og stort set samtidig begynder man at bruge en korkprop til at lukke flasken med og bevare vinen under optimale betingelser.

At det er kork, der bliver valgt, skyldes, at kork er et føjeligt materiale, der kan indrette sig efter flaskehalsen, og det lukker stort set hermetisk, så vinen i flasken har gode muligheder for opbevaring og udvikling.

Korkproppen er blevet synonym med kvalitetsvin, og den udvikling store vine gennemgår under årtiers flaskelagring med en korkprop, som eventuelt kan udskiftes efter 15-20 år, så vinen kan lagre yderligere, tilføjer helt nye dimensioner til vinen.

Nyeste trend er skruelåg, som især vinproducenter på den sydlige halvkugle er glade for. Fordelene er, at der ikke er dårlige flasker, og at skruelåget lukker tættere end en korkprop, så man kan nedsætte tilsætningen af svovl under aftapningen. I det hele taget skal vinifikationen finjusteres for at opnå det optimale udbytte af skruelåg, for vinene fremtræder undertiden med en næsten overdreven frugt. Fænomenet er stadig nyt, og det er svært, på grund af manglende erfaringer, at sige noget om holdbarheden af store og lagringsegnede vine, der er tappet på flaske med skruelåg. Sikkert er det, at man vil se flere og flere vine, også i højere prisklasser, der er aftappet med skruelåg.

Vinum Bonum har indtil videre 2 med skruelåg, men forventer mange flere.

Weingut Martinshof, Dornfelder Trocken, Rheinhessen, Tyskland 2006

Weingut Martinshof, Dornfelder Lieblich, Rheinhessen, Tyskland 2006

God fornøjelse!