ÅrgangeÅrgange har noget at sige i de køligere vinlande så som Tyskland, hvorimod det har mindre at sige i Chile. Hvis du vil købe en vin til kælderen, som skal lagre et par år, skal du kikke lidt på årgangen.
Skal du gøre det ”rigtigt”, så skal du faktisk kontakte den pågældende vingård, da vinene sagtens kan variere indenfor distriktet samt fra mark til mark. Det nemmeste vil være at kontakte importøren, der har den bedste kontakt til producenten.
Er vinen gået over dato? Nogle taler om årgangsvine, men ved vores daglig forbrug af vine har en årgang knapt så meget at sige. En vin kan sagtens være god i starten, men den udvikler sig måske dårligt/hurtigt. Årstallet skal ses som en datomærkning, der gør det muligt at få drukket vinen i tide. I mit sortiment vil du få steder støde på en årgangsangivelse, der hedder 2000/01, som indikerer at når 2000 årgangen er udsolgt, vil du automatisk få 2001eren. Det indikere også at der ikke er så stor forskel på årgangene rent kvalitetsmæssigt.
De kendte og berømteSamtidig er det de ”store/kendte” vingårde, der er toneangivende og mest sårbare over for dårligt vejr.
Lidt ulogisk?
Nej, fordi vinene fra de ”små” vingårde bedømmes udefra, at de drikkes her og nu, hvorimod de kendtes vine bliver bedømt på deres evne til at lagre. Altså indikerer årgangstabellerne ”de kendtes” kvalitet.
I de varme distrikter så som i Baden, Pfalz og Württemberg er der sjældent problemer med for lidt sol. Her er der andre problemer så som frostskader, oversvømmelser på grund af megen nedbør, hagl og andre ulykker som måske kan eller har reduceret udbyttet.